“...måske af den grund har jeg heller aldrig passet ind i et traditionelt voksen-arbejde" - interview med Cathrine

BYG DIN BUSINESS består idag af hele 3 damer! (Hej Camilla, Matilde & Cathrine.) Det er mega fedt og derfor vil vi gerne introducere jer for teamet bag BYG DIN BUSINESS som det ser ud lige nu.

Hvordan startede det hele...

I dette indlæg kan du læse mere om mig, Cathrine, en ægte bonderøv fra landet, lolcat, iværksætter og fan af internettet.

Når jeg tænker tilbage på hvordan det hele startede er noget af det første jeg husker mine tanker omkring at gå i børnehave. Måske havde jeg et meget tidligt hippie-trip dengang - men jeg kan i hvert fald huske, at jeg havde et lilla “tik-tak” armbåndsur og min mor og far viste mig, hvordan viserne skulle stå, når det var tæt på at jeg blev hentet. For det gik jeg ret meget op i. Jeg tænkte meget på, hvorfor jeg skulle være dér i børnehaven og kunne faktisk ikke helt forstå den ramme. Hvorfor skulle jeg være der, med nogle pædagoger som jeg syntes var kedelige, små-sure og som ikke havde tid og lavede mærkelige regler? I stedet kunne jeg jo være hjemme på vores bondegård, i naturen uden en låst låge, hvor der var plads, mine yndlings-mennesker og en masse kattekillinger (ja så idyllisk var det <3)

Sådan har jeg haft det lige så længe jeg kan huske: jeg har altid tænkt meget over hvor og med hvem jeg bruger min tid. Måske af den grund har jeg heller aldrig passet ind i et traditionelt "voksen arbejde" / 9-17 job.  

Frihed vs. fritid

I stedet har jeg tilpasset mit arbejde efter min frihedstrang. Frihed for mig er mange ting. Det er blandt andet fleksibilitet og mulighed for selv at planlægge og bestemme over mine dage i det omfang det nu er muligt. Mange siger at man ikke har meget frihed som iværksætter - måske fordi fordommene lidt er at man skal arbejde hele tiden for at få succes. Men jeg tror på at man skal huske at skelne mellem frihed og fritid. I perioder arbejder jeg rigtig meget og i andre perioder rigtig lidt. Men jeg føler mig altid fri - lige meget hvor mange timer jeg arbejder. Fordi jeg selv kan tilrettelægge mine dage, tage til Falster med Frida hvis jeg vil, se familie og veninder når jeg vil, og planlægge arbejdet rundt om alle de vigtige ting (for ikke at glemme tid til middagslur og mulighed for at gå rundt i slackertøj det meste af dagen <3). For mig er dét en kæmpe frihed og med til at give den bedste følelse af at det rent faktisk er muligt at leve livet på sine egne betingelser. 

Digital Optur

Min interesse for tech, web og design kommer mange steder fra. Som lille elskede jeg at spille Super Mario med min søster på vores nintendo, eller Settlers på computeren <3 Senere, i folkeskolen, blev jeg mere Snake-typen og fik samtidig det episke "Theme Hospital"-spil i julegave.

Her skulle man selv bygge et hospital fra bunden og blandt andet hjælpe patienter med opsvulmede hoveder i at blive raske (ha!). Man skulle sørge for at der blev ryddet op, købe nye maskiner, uddanne læger osv osv. Jeg elskede det hele og brugte mange timer foran skærmen på det spil - og fik helt sikkert også firkantede øjne 8-) 

Jeg var også ret stor fan af DOS - det der med at man kunne skrive nogle kommandoer til computeren og den så gjorde som jeg sagde (vildt!.exe). Engang imellem åbnede jeg også tegneprogrammet Paint - men fandt aldrig rigtig ud af hvordan det fungerede. Jeg kan også huske jeg var meget fascineret af "solnedgangs"-skriften i word som jeg tit brugte når der skulle laves forsider til mine stile i folkeskolen. På den måde har det både været de tekniske aspekter af web og de designmæssige dele der har interesseret mig.

Nogle år senere købte jeg en smuk bog med grafiske musikplakater af Jason Munn der hed "the small stakes".

Da jeg så hans simple og virkelig smukke udtryk besluttede jeg at jeg ville lære at lave grafiske ting (ikke i paint - men på et lidt mere avanceret plan). Jeg kan huske jeg købte bogen imens jeg læste bacheloren på sociologi. For mig repræsenterede den noget kreativt og dejligt konkret som jeg lidt manglede under min meget boglige (zzz) tid på uni. 

Efter jeg blev færdig med min bachelor tog jeg derfor på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers (på marken hvor jeg også mødte Camilla & Matilde) <3.

Her lærte jeg at arbejde i illustrator og brugte nogle måneder på at nørde en masse kreative, visuelle projekter. Højskole-opholdet mindede mig om at jeg gerne ville tage min kandidat et sted hvor jeg fik flere hands-on værktøjer og gerne et sted hvor man arbejdede mere teknisk og kreativt. Derfor søgte jeg ind på ITU og fik senere brev om at jeg var optaget (trut!trut!). 

Bonus-info: billeder ovenfor var i øvrigt min aller først post på Instagram hvor jeg fik intet mindre end 1 solidt like;-)

IT-Universitet var på mange punkter det helt rigtige sted for mig - også selvom jeg faktisk "pjækkede" en del. Jeg oplevede tit at jeg fik meget mere ud af undervisningen når jeg fulgte den hjemmefra eller i andre omgivelser end klasse-undervisning / forelæsninger. Samtidig var jeg super skoletræt (Tak geniale og virkelig dejlige Anne for at hive mig igennem) og mærkede en boblende energi omkring at skabe noget selv - og skabe noget jeg 100 % kunne stå inde for. Jeg havde fået et (på papiret) ret godt job ved siden af studiet men mærkede hurtigt at det ikke gjorde mig glad. I nogle måneder prøvede jeg nok at mind-tricke mig selv til at jeg skulle føle mig heldig at have fået "et godt job", et meget anerkendt sted, men efter et par måneder sagde jeg op, mærkede en kæmpe lettelse og en ret klar idé om at jeg skulle starte mit eget. Og det gjorde jeg så.

Min første virksomhed, Digitalt Design, opstod i 2014 imens jeg stadig var studerende på IT-Universitetet i København. Jeg var helt lalleglad da jeg havde registreret mit CVR nummer men kendte på det tidspunkt ingen andre selvstændige - dog havde min far været selvstændig landmand i en periode og jeg havde oplevet hans glæde ved at bestemme selv og arbejde med det han var passioneret omkring ❤️🚜

 
 Pixeleret billede fra mit første hjemmekontor: hjemme på Sofiegårdens kollegie på Christianshavn.

Pixeleret billede fra mit første hjemmekontor: hjemme på Sofiegårdens kollegie på Christianshavn.

 

 

Jeg startede stille og roligt op og begyndte at bygge og designe hjemmesider til store og små virksomheder. Jeg havde et par måneder tidligere kodet min første hjemmeside i HTML og CSS og var rimelig meget oppe og køre over hvor nice det var at bygge ting digitalt. Dog havde jeg ingen businessplan og ingen erfaring indenfor iværksætteri eller med det at drive forretning. Men jeg skulle starte et eller andet sted og begyndte egentlig bare med at gå rundt i mit kvarter på Christianshavn for at finde butikker eller andre virksomheder der kunne mangle en hjemmeside. Her opdagede jeg den fineste lille bogbinder Klara K ved kanalen. Klara var også selvstændig og manglede en hjemmeside som hendes digitale visitkort og portfolio til at vise sit smukke håndværk frem. Lidt længere nede af kanalen lå Sofiekælderen der også manglede en ny side og sådan begyndte jeg pludselig at opbygge min egen portfolie over webprojekter. 

Business + baby

Da jeg endelig blev færdig som kandidat fra IT-Universitet i 2014 begyndte jeg at arbejde fuldtid som selvstændig + tjene nok til at kunne leve af det <:-) I 2015 blev jeg gravid og skulle derfor lige gennemskue alle systemets regler omkring at være selvstændig og på barsel. Jeg valgte at holde deltidsbarsel for at holde min web-business kørende på lavt blus. Og på det mere personlige plan fordi det var vigtigt for mig stadig at have tid til at nørde med forskellige projekter og idéer.

pexels-photo-395132-1.jpeg

Samtidig tænkte jeg meget over, at rollen som mor let overskyggede alle de andre roller jeg tidligere havde haft. Det var egentlig ikke noget jeg selv tænkte så meget over, men jeg blev bevidst om det i måden andre talte til mig på. Jeg elskede at fortælle om Frida, men det var skørt at opleve, at der ikke var rum til så meget andet end babysnak. Hvis jeg var stolt over et eller andet business-relateret eller havde fået en ny, god idé, så var der ikke super meget rum til at snakke om det. Ud fra de tanker skrev jeg følgende ned i mit eneste, årlige blog-indlæg i 2016 (jep, meget sløv mor-blogger-stil):

“Selvom jeg har holdt deltidsbarsel er jeg primært blevet spurgt om baby-ting. Ikke så meget business. Hvad vejer hun nu? Sover hun om natten? Er hun begyndt at få grød. Min internet + iværksætter + lolcat hjerne fylder stadig mindst lige så meget som min amme-hjerne.“

Jeg havde et behov for at bruge min barsel på mere end babysnak og jeg oplevede at det var svært at finde et rum, hvor kreative tanker og idéer passede ind eller kunne dyrkes. Jeg tænkte at der da måtte være andre der havde det på samme måde.

Skærmbillede 2018-08-13 kl. 08.54.43.png

I april 2017 købte jeg domænet www.bygdinbusiness.dk. Det var den sidste måned af min deltidsbarsel - og når rødtoppen (aka. Frida) sov eller blev passet (Tak mor!;-)) optog jeg materialet til det der idag er blevet til det 6 ugers online forløb “BYG DIN BUSINESS - fra idé til web”. Dengang, i startfasen, var Cille Veje også en del af projektet. Med sine seje PR og coaching-skills hjalp hun til med idéudvikling og skulle blandt andet hjælpe med at guide og motivere deltagerne undervejs, give sparring på deres idéer og generelt hjælpe til med at afholde forløbet. Cille måtte dog hoppe ud af BYG DIN BUSINESS af personlige årsager - men jeg er stadig den dag idag glad for at have samarbejdet med hende og taknemmelig for de ting hun har lært mig. 

Jeg valgte at fortsætte på egen hånd men nu var sagen bare den at jeg aldrig rigtig havde prøvet at undervise før eller lave et kursus. Og så var der lige det tvist at det hele skulle foregå online og jeg skulle lave en platform hvor man let og overskueligt kunne følge undervisningen hjemmefra, logge ind som bruger osv.

Skærmbillede 2018-08-13 kl. 08.57.12.png

På det tidspunkt var Frida lige ved at blive et år og jeg stod pludselig dér og skulle igang med at lave et 6 ugers online forløb alene, optage og redigere video, lave opgaveark, downloads og alt i alt skulle jeg kaste mig ud i en masse jeg aldrig havde prøvet før. Jeg pakkede en (stor) taske, tog Frida under armen og opsatte et lille mini-hjemme studie på mine forældres farm på Falster (og brugte btw min mors potteplante holder som hjemmelavet tripod <3) Efter virkelig mange fejloptagelser, trial and error metoden, øl, alt for lidt tid til min familie og arbejde til langt ud på natten havde jeg efter et par ugers arbejde 1.modul i kassen <:-) pjyv. Så manglede jeg blot 5 moduler der skulle optages inden for en måned - samtidig med jeg skulle give feedback og starte første hold af business byggere op. 

Det var en ret fantastisk - og på samme tid udfordrende periode, fordi jeg skulle nå så meget nyt på ret kort tid, men også en virkelig dejlig følelse at formidle alle mine tricks videre til tech og iværksætter interesserede damer - ud fra tanken om at tech-skills giver superkræfter og gør det muligt at føre gode og kreative idéer ud i verden. Det gav så god energi når jeg tænkte på hvor mange andre kurset ville hjælpe og på den måde var jeg stadig top motiveret til at få de sidste moduler i kassen. 

Flere damer til tech, tak

Tankerne omkring at motivere flere kvinder til at blive selvstændige og kaste sig ud i tech havde summet i mit hoved siden jeg skrev speciale på IT-Universitetet. Jeg skrev om kvinder som minoritet i IT-branchen og udgangspunktet var en undersøgelse, der viste at kun 20 procent af alle verdens tech-startups er stiftet af kvinder. Jeg konkluderede at mange kvinder og unge piger, der står foran at skulle vælge uddannelse, mangler rollemodeller inden for tech-området og derfor ikke vælger at gå i den retning. Den oplevelse havde jeg også selv, da jeg startede som selvstændig webdesigner ved siden af studiet. 

Måske var det også med de oplevelser i baghovedet; både fra specialet og fra min barsel, at min hjerne begyndte at summe omkring hvad der senere er blevet til BYG DIN BUSINESS. 

wow det blev en meget lang og måske lidt flyvsk smørre. Min hensigt var at give lidt bedre indblik i min vej mod at være selvstændig, arbejdet med web og på den måde også fortælle den historie der ligger bag og har været min motivation for at lave 6 ugers forløbet: Fra idé til web.

BYG DIN BUSINESS er et af de projekter jeg er allermest stolt af og nyder allermest at arbejde på. Både fordi det er udfordrende i forhold til alle de nye ting jeg har kastet mig ud i og fordi det er her jeg lærer allermest. Det er, og har været, en stor fornøjelse at se det voksne sig større på blot 1 år og komme i hænderne på flere seje og dejlige personer, som hver især giver det et ekstra touch og skubber det i en ny retning.

Pt. nyder vi at bygge og udvikle på det hele. Prøver ting af, laver fejl, lærer af fejl, finder på nye kurser, bliver endnu størrre Squarespace fans, overvejer at købe en ny mikrofon, bygger websites og er så stolte over at se, hvordan alle vores business byggere får ført deres kreative idéer ud i livet.

Funfacts

Inden jeg slutter helt får I her nogle random funfacts med om mig:

1. Jeg får i perioder lidt for mange gode idéer. Nogle af dem er super gode (hvis jeg selv skal sige det ;-)) - andre mindre gode. Senest har jeg snakket med den gode Line om at starte en karaokebar i København. Altså ikke sådan en der lige er en del af et hjørne på en brun bodega eller klub. Nej en karaokebar hvor karaoke er hovedformålet og der selvfølgelig er smukt, japansk og glitched indrettet + der bliver serveret japanske snacks. Om idéen er en af de super gode eller mindre gode er vi ikke nået frem til endnu. (psst. du er velkommen til at stjæle den hvis du vil. Vi vil bare gerne inviteres til åbningen. Og have fri bar.)

2. I forlængelse af 1. funfact. Min yndlings rejse destination er Japan, sammen med Island og det græske øhav. Allerhelst mammamia øen <3

3. Første gang jeg så Camilla på højskolen turde jeg ikke rigtig at snakke med hende fordi jeg syntes hun så meget fin og velplejet ud <3. Senere opdagede jeg at hun er et af de sødeste og sejeste mennesker på jorden - og stadig velplejet selvfølgelig ;-) 

 Billede af mig af Camilla fra dengang vi brugte en aften på at redigerede os selv ind på en hav-baggrund &lt;:-)

Billede af mig af Camilla fra dengang vi brugte en aften på at redigerede os selv ind på en hav-baggrund <:-)

3. Jeg elsker at spise ting man skal stege på den her måde: (hurra for raclette-provins-stilen)

4. Min livret er tarteletter eller sushi. Da jeg var lille var det fetaost eller forårsruller (dem fra posen).

5. Jeg flyttede fra falster til København i 2007 (?). Idag bor jeg på 5. sal uden elevator med min kæreste og Frida <3 

6. hmm hvis jeg absolut skal vælge et yndlings computerspil er det nok Settlers. 1. Settlers og 2. Theme Hospital

7. Jeg havde en gang en kat der hed Lyserød <3

8. Jeg vil gerne igang med at købe aktier. Har tænkt på alt fra fjolletobak (medicin forstås) til Netflix. 

9. Personer der især inspirerer mig er: min søster, Frida, min kæreste, Camilla, Tea (kaninen), Line, Explo-Sif, Julie X 2, Svina, Thilde, Jessica,  Marie, Marianne, Matilde, mine forældre, min farmor. Egentlig mest mine venner og tætte familie. Hvis det skal være mere på et starstruck plan helt sikkert Amy; 

10. I sociologi-tiden fik jeg udgivet hele 2 artikler: Den ene handlede om engangsknald og den anden om udsatte unge. Og det var ikke fordi jeg ikke var glad for at læse sociologi for det var jeg faktisk. Jeg savnede bare nogle lidt mere kreative ting.

Ikke flere funfacts herfra men en bunke billeder som en krølle på halen