"Du kan ikke sove dig til succes. Men du kan sgu heller ikke stresse dig til succes."

Fotocred: Camilla Stephan

Fotocred: Camilla Stephan

Slow start-up af Karen Pallisgaard

Min veninde har lige sagt nej tak til en stilling i en start-up virksomhed. 
Fedt job ellers. Med kvali-espresso, god grafik og lækre kontormøbler og hele den slags mulletjavs. Sådan et sted med rå vægge og højt til loftet og wam-bam-bang-bang-derud-af, hvor man skal være on fire for at arbejde der. På grænsen til at brænde ud lyder det til. Hun fik i hvert fald at vide til jobsamtalen, at her lægger man hurtigt (!) firs timer om ugen. 

Ikke overraskende arbejder der flest mænd det sted. 
Det gør der generelt i start-ups. Branchen har et maskulint image med et ry om fast forward, sved, stress og gode sjusser undervejs. Det er noget af det, som Byg Din Business gerne vil gøre op med. 
Vi er sikre på, at arbejdslivet i overhalingsbanen er mega fedt for nogen. Ikke for alle. Vi er sikre på, at kvinder kan alt.  Vi vil bare ikke spille med på fortællingen om, at kvinder skal kunne alt. I hvert fald ikke på én gang. Hvis vi både gerne vil have tid med vores børn, os selv og bare en lille smule liv ved siden af, hvordan skal vi så kunne sidde og svede på en designerkontorstol firs timer om ugen?

VORES TRIVSEL ER UNDER (TIDS)PRES

Arbejdsmarkedet oplever stigende tempo og flyvende forandring i disse år. Den moderne marathon-triatlon-dyrkende leder, der er på evig jagt efter god bundlinje og effektivisering, kræver, at hendes medarbejdere er forandringsvillige og robuste. For nogle er det super spændende, for andre, tja, der kan vi jo lige kigge på stressstatistikker (Link) dybt i øjnene.

Når de fleste omkring os drøner rundt i deadlineræset, er det er nemt at tro, at det er os, der er noget galt med, hvis vi ikke kan overkomme det. 
Vores samfund har nærmest kodet os til at føle skyld, når vi slapper af. Vi er rædselsslagne for at spilde tiden og er vant til at marinere os i ideen om evig effektivitet. Vi har fået bildt os selv ind, at vi er skidesmarte, når vi speed-worker og multitasker. At drøne der ud af i timevis giver os den falske forestilling, at vi producerer mere. Men i virkeligheden overstimulerer det hjernen, og vi laver flere fejl og får faktisk mindre fra hånden. Det er både stressende og ineffektivt. 

Samtidig kræver vi, at vores arbejde skal være meningsfuldt, og vi drøner rundt mellem erhvervspsykologer, coaches, MUS-samtaler og mentorer. Der er intet, at sige til, at 73 procent af danske virksomheder nævner tidspres som den faktor, der påvirker medarbejderne mest (Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i publikationen Second European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks – Overview Report: Managing Safety and Health at Work // Link ) – der er dælme drøn på desperadaen i os!

KRAM DIN INDRE SKILDPADDE OG PRØV SLOW WORK

Men hvad nu hvis vi skabte en ny fortælling om, hvad et succesfuldt start-up-liv er? 
Et liv, hvor vi ikke honorer det at have sindssygt travlt  og arbejde mange timer.  Når du hopper hastigt fra en ufærdig opgave til en anden, bliver du både udmattet, stresset og ineffektiv. Når du tager dig tid til at gøre dig umage, at arbejde fokuseret og holde pauser undervejs, kan din hjerne følge med. Således producerer du færre stresshormoner. Vi bør tænke på os selv og vores eventuelle ansatte som sportsudøvere: Ingen kan  præstere og score mål uden at have restitueret og slappet af og ladet op inden. Det er begrænset, hvor megen effektivitet du kan presse ud af dig selv eller en medarbejder, inden vedkommende – og således virksomheden – begynder at lide.

Innovative firmaer rundt omkring har fanget fidusen og, at man på længere sigt ikke får overskud i virksomheden af underskudsramte medarbejdere.
Email-frie dage, flere pauser, mindfulnesskurser og periodevis slukkede tele- foner er også eksempler på nytænktning i denne slags virksomheder. Ved at arbejde langsommere får vi flere detaljer med og kan tænke bedre. Vi får lavet mere og sjusket mindre, når vi koncentrerer dig om én ting ad gangen. At arbejde langsommere og at gøre tingene i deres rette tempo gør os på længere sigt gladere, sundere, mere kreative, og vi vil lave færre fejĺ.

Det er også essensen i slow-filosofien, som Slow Work er en del af. Første association, når du hører langsomt arbejde er måske ham din dovne kollega, der altid kommer for sent, hele tiden stikker af på kaffepauser og surfer lidt for længe rundt på eb.dk i arbejdstiden.

Det handler om at finde rette tempo, leve bevidst, holde pauser, prioritere og tage sig tid til tingene - og gøre en ting ad gangen uden at tjekke Insta og Facen hver tredje minut. Monotaskning og ro på er nøglen.  Det er med til at gøre os mere produktive, kreative og koncentrere og mindre stressede og ineffektive. Det har Gail Kinman med den flotte titel Professor of Occupational Health Psychology of University of Bedfordshire været fremme med for mere end ti år siden allerede ( Link )

START-UP OG CHILL

Vi ved godt, at man selvfølgelig ikke kan sove sig til succes. Men man kan sgu heller ikke stresse sig til den. Så i stedet for firs timer om ugens, så tror vi i højere grad på startup og chill-versionen: at man i lige så høj grad kan lykkes med iværksætteri og gode idéer i et mere moderat tempo, måske endda i skildpaddetempo og hvor man har sig selv med hele vejen - uden at stresse. Vi ved godt, at det kræver noget af en omprogrammering af chippen i vores hjerner.

I min bog “Langsom Livsstil – Kunsten at få ro på” siger Slow-ekspert og bestsellerforfatter om emnet, Carl Honoré, at problemet ligger i vores kulturelle definition af effektivitet; den vælger kvantitet frem for kvalitet. Regnestykket hedder: Hvor meget kan du producere inden for en given tidsramme. Vi bliver nødt til at vende regnestykket på hovedet, hvis vi vil have et bæredygtigt arbejdsliv. Det bliver mere effektivt og billigere på den lange bane. I stedet bør vi spørge os selv og hinanden: Hvor godt kan du producere inden for denne tidsramme?

Jeg tror og håber, at der langsomt (!) vil ske en revolution i vores måde at arbejde på. Men det vil tage tid at bryde vanen, og jeg ved godt, at det absolut ikke det er for alle. Det er naturligvis op til den enkelte at finde ud af, hvor meget man har lyst, råd og tid til at arbejde. Min grundindstilling til livet er, at onesize aldrig passer alle. 

Personligt sætter jeg pris på at tage mig tid til de ting, jeg laver – og jeg sætter også pris på kvalitet over kvantitet (på nær når det kommer til chips med dip, men det er en anden snak).  Hey, det er fandme så very new nordic med kvalitet, så skal vi ikke tage den med ind vores arbejdsliv og starte stille op her efter ferien? 
Og hvis du går og drømmer om at starte en biz op, så står vi klar til at hjælpe dig. I lige præcis det tempo, der passer dig.  Med både kvali-espresso og god grafik til.

4 FORDELE VED AT TAGE DIG TID OG ARBEJDE LANGSOMMERE

1. Du laver færre fejl
Multitasking giver os den falske forestilling, at vi producerer mere. Men i virkeligheden overstimulerer det hjernen, og vi laver flere fejl. Mono-taskning holder.

2. Du bliver bedre til at lytte
Når vi speed-kommunikerer, kommer vi let til at tale over eller forbi hinanden i stedet for med hinanden. Når vi kommunikerer langsomt, bliver vi bedre til at lytte. Det forbedrer kommunikationen på arbejdspladsen.

3. Du bliver mere effektiv og mindre stresset
Når du har travlt, arbejder mange timer og hopper hastigt fra en ufærdig opgave til en anden, bliver du både udmattet, stresset og ineffektiv. Når du tager dig tid til at gøre dig umage, at arbejde fokuseret og holde pauser undervejs, kan din hjerne følge med. Således producerer du færre stresshormoner.

4. Du får bedre ideer
Vores bedste ideer, vores heureka-øjeblikke kommer bedst, når vi har tid til at vende tingene på hovedet, gå tur med hunden, ligge i en hængekøje eller tage et langt bad. Sjældent, når vi har fuld fart fremad og jonglerer emails og sidder i lange møder samtidig med, at vi har korte deadlines hængende over os.

Kilde: Langsom Livsstil – Kunsten at få ro på af Karen Pallisgaard ( Link )

Cathrine Petersen