8 Ghita Nørby citater, som minder os om, hvor *badass* hun er

 

Her hos Byg Din Business har vi, ligesom resten af Danmark, også lyttet til det dramatiske og nu famøse Ghita Nørby interview. Det hele er lidt skørt og vi gider ikke at vælge side - og dog, for selvom at Ghita var skidesur og ubehøvlet, så var der alligevel nogle af hendes moraler, som vi ikke kan få ud af hovedet.

Vi må også indrømme, at det er forfriskende at opleve en kvinde, der er så selvsikker, vred og som finder sig ikke i noget. Det kan man vælge at kalde for en diva, men måske er det blot et menneske.

Og derfor har vi nysgerrigt støvsuget internettet for flere Ghita Nørby citater, som vi har samlet herunder - sammen med vores yndlings fra radio-dokumentaren.

Værsgo at “laaaave en kop te”, sætte dig til rette og blive inspireret af hele Danmarks Ghita:

IMG_4428.JPG
 
 

“Jeg ved ikke, hvad meningen med livet er. Det vil jeg aldrig kunne svare på. Men jeg kan godt lide at være her. Og jeg synes måske nok, det er det sjoveste sted at være, for jeg kender heller ikke andre steder end at være her på Jorden.”

- Berlingske, 2014

“Jeg er jo gammel, og det giver en frihed til at være anarkist. Jeg siger min mening. Det kan godt være, den er god i dag og forkert i morgen. Men så laver jeg den om, for jeg er overhovedet ikke bange for at tage fejl. Hvis man hele tiden gerne vil bevare sig selv på ruller, bevæge sig på kuglelejer, så kan man da sagtens synes, at den ide, man får, er meget bedre end den, man havde i går.”

- Berlingske, 2014

2049c39f6df3bf87ae5f272d665b7b56.jpg

“Jeg kan ikke svare på sådan nogle selvhøjtidelige, idiotiske spørgsmål”

- Radio 24/7, 2019

“Jeg er i hvert fald ikke et menneske, der er afhængig af, at alle skal kunne lide mig. Det er vist nok umuligt. Jeg er ikke den type menneske, der spekulerer i, at »nu må jeg nok hellere gøre sådan og sådan, for så støder jeg ikke nogen.« Det er ikke min natur. Sådan har jeg aldrig været.”

- Berlingske, 2014

Ghita Nørby som løve.jpg

“Det at tabe ansigt har jeg ikke så meget imod. Jeg kan jo bare samle det op igen. Det er nok ret kvindeligt.”

- Berlingske, 2014

“Livet er dramatisk. Det består af bølgedale og bølgetoppe, og jeg har haft store sorger, men selv når jeg lider mest, forsøger jeg at finde lyset og kravle hen til det. Nogle forsøger at krybe i skjul. Jeg udsætter mig selv for smerten. Det er min natur at stå der, hvor det blæser mest”

- Fyens Stiftstidende, 2018

8f893a31f6a79d8aec6dcdeeb8642725.jpg

“Men jo ældre, jeg bliver, jo mere giver jeg mig selv lov til at slippe angsten. Det er en stor glæde. Jeg siger til mig selv: »Nu må jeg så træde ned i den der vandpyt, det er der så ikke noget at gøre ved.« Så sprøjter det lidt rundt omkring, og så tager jeg nogle andre sko på.”

- Berlingske, 2014

“Det som er en af mine fordele og priser i livet, det er at jeg ejer det, der hedder umiddelbarhed. Til gengæld fortæller jeg hele tiden, hvad jeg tænker og mener.”

- Radio 24/7, 2019

d1bf5f899635ce99791d8fb0cf9b9d40.jpg
 
Cathrine Petersen