"Jeg synes personlig man skal bruge det lille øjeblik man har på jorden til at gøre noget man bliver glad af." - interview med Youtuber & Zero Waster Gitte Mary <3

1. Vil du fortælle lidt om hvem du er, dine hjerte-projekter & hvad du arbejder med?

Mit navn er Gittemarie, jeg er 24 år og jeg bor i Aalborg. Til dagligt blogger jeg under navnet Gittemary. Min blog er international og strækker sig fra mit eget domæne ud over Facebook, Youtube og Instagram. Jeg fortæller dagligt om mit liv som Zero Waster - hvilket betyder at jeg ikke producerer affald. Jeg viser mine følgere alle aspekter af min hverdag gennem ord og video -både mad, mode, skønhed, interiør, rejser og alt man nu ellers laver. Jeg faldt over zero waste bevægelsen for 3 år siden og siden har det været min passion at videreformidle værdierne i en "nul skrald" livsstil.

Skærmbillede 2018-02-01 kl. 21.54.35.png

2. Hvordan fik du modet til at tage det første skridt til det selvstændige liv? 

Min mor er selvstændig kunstner og jeg beundrer hende enormt meget. Allerede tidligt i mit liv kunne jeg mærke at jeg ikke ville god til et normalt job, jeg har altid foretrukket at være chefen. At være blogger og influencer giver mig hundrede procent den frihed jeg har ønsket mig, samtidigt med at man aldrig rigtig fra fri, men det føles ikke sådan når man elsker det man laver, og man føler det gør en forskel. 

3. Hvad er dine grundværdier for din business og hvordan følger de dig i din hverdag? 

Jeg gør det fordi at jeg elsker det, hvilket betyder meget for mig. Jeg optager kun samarbejder som jeg ligeledes brænder for hundrede procent og som understøtter bloggens tema. Mange bloggere fungerer ofte som reklamesøjler - og tit for ting de ikke selv er voldsomt interesseret i. Jeg siger oftere nej end ja til samarbejder, da mine partnere skal falde under samme værdigrundlag som jeg selv: Plastik frie, low impact, plantebaseret og bæredygigt.

4. Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Meget af mit arbejde foregår online, derfor bliver meget af min tid brugt med sociale medier, instagram, Facebook og så videre. Jeg opdaterer alting hverdag. Udover det så læser jeg også en dælens masser artikler og forskningsprojekter - det er bare nemmere at sige store ord hvis du har dine kilder på plads. Så besvarer jeg mails, netværker og rækker ud til andre bæredygtige platforme. En del af min dag går også med at producere indhold, det vil sige at tage billeder, redigere, optage videoer osv. jeg finder enormt meget glæde i det, hvilket er heldigt for jeg bruger mange timer hver dag på det. 

5. Hvor arbejder du bedst?

Jeg arbejder allerbedst under dynen. Jeg har engang holdt et virkelig vigtigt foredrag, online, via skype og det blevet streamet i Kongressen i USA. Der sad jeg altså i nattøj fra taljen og ned, men det var jo lige meget. Jeg elsker at sige hjemme, behageligt, og interagere med mennesker over hele verden.

Skærmbillede 2018-02-01 kl. 22.03.43.png

6. Hvem inspirerer dig og har du nogle rollemodeller? 

Jeg føler mig ofte meget inspireret af det generelle zero waste fællesskab og hvor hurtigt det vokser. Det er fedt at kunne kommunikere med andre zero waste bloggere, så det inspirerer mig ofte rigtig meget. Hvis jeg skulle beskrive en rollemodel så må det næsten være de kvinder som motiverede mig til at gå ind i zero waste til at starte med: Lauren Singer fra Trash is for Tossers og Bea Johnson fra Zero Waste Home. 

7. Hvad vil du anbefale for andre i startup processen? Hvor og hvordan starter man bedst ? 

Tag små skridt - Rom blev ikke bygget på en dag. Se på dit affald og bedøm hvilke kategorier der findes, arbejd dig så stille og roligt igennem dem. Det værste man kan gøre er at tro at man skal være perfekt. Ingen er perfekte, men dét man at gør noget og aldrig stopper med at forbedre sig er så vigtigt.

8. Hvad er dit bedste råd til håbefulde kvinder med lommerne fulde af drømme om et selvstændigt eventyr?

Hvis der er noget du gerne vil, så er der vitterligt intet der forhindrer dig i at gøre det, det vil aldrig blive serveret, du skal selv gribe din mulighed. Hvis du synes det du kan er spændende, så er der helt sikkert også andre der gør det. Jeg har efterhånden forstået at bare man går en forskel for en lille samling mennesker så kan det være nok - så længe man gør en forskel. Det er super skræmmende at satse alt på en selvstændig levevej, for man er konstant udstillet og sårbar, men det er samtidig enormt berigende og lærerigt. Jeg synes personlig man skal bruge det lille øjeblik man har på jorden til at gøre noget man bliver glad af, det er vi alle bedst tjent med. 

Skærmbillede 2018-02-01 kl. 22.05.17.png
Cathrine Petersen