"Hvis man gør noget, så sker der noget" - interview med vores episke praktikant Matilde <3

BYG DIN BUSINESS har de sidste par måneder vokset sig fra at være et en-dames firma (hej Cathrine —> @lol_cat), til at bestå af hele 3 personer! Det er mega fedt og derfor vil vi gerne introducere jer for teamet bag BYG DIN BUSINESS pt., som netop nu består af Cathrine, Camilla og vores seje praktikant Matilde. 

blogindlæg.png

1) Hej Matilde, hvad er din baggrund?

Jeg uddannet som designer sidste år, jeg tog min bachelor og første år af min kandidat på Designskolen Kolding, som blev mit drømmestudie. Jeg blev derefter overflyttet til KADK (designskolen på Holmen i København), for at få et mere specialiseret perspektiv på mit fag, her færdiggjorde jeg min kandidatuddannelse i co-design. Co-design står for collaborative design, det vil sige, at designprocessen er fokuseret på, at inddrage relevante borgere og virksomheder fra start til slut i projektet.

I alle mine projekter går jeg meget op i, at mine designs skal indebære en social værdiskabelse i hverdagen, for de mennesker jeg designer med og for. Derfor er jeg mest stolt af mine designprojekter der gør en forskel, f.eks for børn der skal besøge forældre i fængslet, børn der bor på kvindekrisecentre som ofte er uden leg i deres hverdag, flygtninge der er blevet boligplaceret i midlertidige indkvarteringer og unge med flygtningebaggrund og deres stemme i den offentlige debat.

Baggrund1.png

2) Hvornår vidste du, at det var den vej du skulle?

Jeg kan huske i folkeskolen, at jeg var ret begejstret for, hvordan brøk-regnestykkerne så ud i mit kladdehæfte - ja faktisk alt i alle kladdehæfter. Så det grafiske og visuelle var klart i fokus. Mange år senere tog jeg til åbent hus på Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, i troen om at jeg da skulle være en hard core grafisk designer, det førte mig dog til at starte på Den Skandinaviske Designhøjskole. Her lærte jeg, at min måde at arbejde og tænke proces på, var ligesom den tilgang man havde på designskolerne. Jeg havde aldrig set mig selv som en, der kunne komme ind på en designskole - for så skulle man jo have tegnet hele livet osv osv. Men jeg lærte at forstå faserne i designprocessen og er særligt motiveret af at skabe designs der forbedrer den verden vi lever i, så Designskolen i Kolding var det allermest rigtige for mig!

IMG_7117.jpg

3)b Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at arbejde med metoder indenfor samskabelse og servicedesign i tværfagligt team, hvor vi med en holistisk tilgang, kan designe værdiskabende løsninger med udgangspunkt i borgere eller kunders hverdag og behov. Jeg er ret passioneret indenfor social innovation, og er ret meget oppe at flyve over, at design idag i højere og højere grad er med til at forbedre menneskers hverdag.

4) Hvad optager dig for tiden?

Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro, vi har netop istandsat lejligheden og er kommet hjem fra en af vores første sommerture i denne danske sommer. Senere på sommeren skal vi ud at sejle i sejlbåden Topolino, som jeg er andel i. Jeg er ret stor tilhænger af at være på havet, helst uden en motor der rumsterer, så derfor startede jeg også sidste år i en kayakklub ude ved Kastrup. Det er en dejlig måde at slappe af på og være social på samme tid, fordi jeg aldrig ror alene og man kan ikke andet end at slappe af og fokusere på teknik så man ikke ryger i, fordi kayakken er så smal. Desuden er det virkelig dejligt at hører vandet klukke mod glasfiberen og se solen gå ned. 

IMG_7632.jpg

5) Hvor kender du Cathrine og Camilla fra og hvordan begyndte I at arbejde sammen?

Jeg gik på højskole med Cathrine og Camilla. Vi gik på Den Skandinaviske Designhøjskole og mødte hinanden på grafisk linje. Vores ret latterfyldte og indforståede venskab begyndte også at ligne lidt et ældre ægtepar - det har vi det fedt over. Og siden har vi tre hængt sammen!

Jeg har altid været ret fascineret af Camilla og Cathrines på samme tid tilbage-lænede og ambitiøse tilgang til deres arbejde – en kombination jeg beundrer og bliver nødt til at lære af! Mit eget hoved er lettere fikseret i en “hårdt-arbejde-betaler-sig”-tilgang, og jeg har længe haft lyst til at have en større tiltro til mine evner og hvile i mine beslutninger, i stedet for at tænke på alle mulige forbehold, og være bange for at gøre noget, for tænk nu hvis man gjorde det forkerte. Vores alle tre’s meget vellidte lærer på højskolen, sagde altid “Bare gør noget, ellers kan du jo ikke lave det om.” Det tror jeg også er en vigtig tilgang at have til start-up.

6) Hvad laver du hos Byg Din Business?

Byg Din Business er for mig et stærkt forum med inspirerende kvinder, en start-up hvor alle må have alle hatte på og en legeplads, både i fysisk forstand og i overført betydning). Jeg laver blandt andet grafisk og digital design, brandudvikling og samarbejdskoncepter – og så må vi se om der også er et online kursus på vej fra min side ;-) 

7) Hvad er din yndlings gadget/app/tech-ting? 

Selvom jeg bruger instagram meget, så har jeg nogle apps jeg bare appreciater! MobilePay og WeShare er nogle apps der bare vinder i brugervenlighed, visuelt udtryk og funktion! 

Efter jeg er blevet færdig med min uddannelse, hvor jeg på en anden måde skal have overblik over mine beskæftigelser, er jeg blevet ret stor fan af Apple’s notebogs-app. Den er lækker og man kan faktisk gøre sine noter ret personlige (visuelt selvfølgelig).

8) Hvor finder du inspiration til kreative projekter?

I mine designprojekter er jeg meget optaget af at udvikle samfundet og forsøge at gøre hverdagen bedre for forskellige grupper mennesker. Inspirationen til mit afgangsprojekt på skolen, kom fra nyhederne. Jeg blandt andet i en reportage fra DR1, et borgermøde i Gentofte, der handlede om utilfredsheden af tilkomne flygtninge i kommunen. Jeg var meget uforstående overfor den negative spekulation og var drevet af undersøge, hvordan man kunne komme problematikken til hjælp. Jeg endte med at lave en kommuniskations-kit til at skabe bedre kommunikation på tværs af sprogbarrierer. På den måde kan man lære hinanden bedre at kende og bidrage til debatten med alle de gode historier der alle steder ligger og venter. 

9) 3 kvinder du beundrer? 

Lucia Odoom, jeg synes hun virker ægte og ærlig, og vores generation og køn har brug for flere som Lucia, der sætter spørgsmålstegn og er kritiske overfor livs-manualerne. 

Camilla Gravlund, der fashion designer og en af mine bedste veninder fra skolen. Hun er altid optimistisk og positiv og har fundet nøglen til altid komme fremad.

Min Mormor, der altid har været god til at lægge til side, aldrig vil gå glip af en fest og altid sørger for hun er den sidste der går hjem!

10) Hvad er din yndlingsplayliste til når du skal arbejde?

Jeg hører musik som vinden blæser – nogle gange er det armen-i-karmen-musik (det du hører når cruiser med armen i karmen til ’7 days’ eller ‘put your record on’ for fuld blus i bilen) andre gange vender jeg tilbage til de cd’er der stod på reolen i min barndom i 90’erne: alberte, leonard cohen mv. 

11) Hvad er det første du tænker på, når du vågner om morgenen?

Jeg har et stort sove- og ikke mindst putte-hjerte! Når jeg vågner om morgen vil jeg helst vågne langsomt, hvilket resulterer i, at det første jeg tænker på om morgenen er, at jeg er for sent på den, er tørstig eller gerne lige vil putte lidt længere.

12) Hvad er dit yndlings motivational quote?

Jeg var engang (og er stadig) kæmpe fan af Maria Gerhardt aka. Djuna Barnes. Hendes ydmyghed og bad ass attitude er super inspirerende. Jeg nørdede alle hendes mixtapes på Soundcloud, fulgte med i alt på insta og trillede en tåre da hun for snart halvandet år siden gik bort. Jeg faldt en dag over et klip på youtube, der hed “de professionelle”, hvor Maria Gerhard blev interviewet (https://www.youtube.com/watch?v=kNBiHQIamHQ) Hun fortæller om et råd, hun engang havde fået af en ven: “Hvis man gør noget, så sker der noget… Det er jo meget enkelt” Det er nok det quote, der virker aller mest motiverende for mig i al sin simpelhed. 

Derudover har jeg lært af en god veninde (@camillagravlund), at man skal forestille sig ting - så vil de ske lige pludseligt, fordi man på den måde kommer i proces og starter rejsen henimod. Også selvom det blot er, at man ønsker sig et barskab ovre i hjørnet – idag har samme veninde et barskab ovre i hjørnet — voila et merci! 💁‍♀️