Serena Williams, femininitet og business

af Camilla Agerskov

“Serena Williams was told she wasn’t allowed to wear a black catsuit back to the French Open because she had to ‘respect the game’. So she showed up in a tutu”

 Serena Williams til French Open 2018

Serena Williams til French Open 2018

Tennis har umiddelbart ikke meget med business-byggeri at gøre, men vi får alligevel lyst til at fokusere lidt på Serena Williams. Til dette års French Open spillede Serena sin første kamp i et sort catsuit, som udover at være skideflot, også var funktionel; efter at hun sidste år fødte sin datter, har hun nemlig haft problemer med blodpropper. Udover at den sorte heldragt var en nødvendighed for hendes helbred, så valgte hun også at dedikere den til "alle mødre derude, der har haft en hård graviditet".

serena 22.jpg

Serena vandt (selvfølgelig) kampen, men det var ikke sejren, der tiltrak opmærksomheden. Som reaktion på den omtalte heldragt valgte præsidenten for Frankrigs tennisforbund nemlig efterfølgende at indføre nye regler for påklædningen i turneringen og forbød catsuits med ordene "It will no longer be accepted. One must respect the game and the place.”

Til næste kamp valgte Serena at dukke op i et balletskørt. Sejt træk, hvis du spørger os. 

Nej, der er ikke umiddelbart mange paralleller at drage mellem business-byggeri og tennis - eller hvad? Ligesom i tennis, så bliver mange kvinder i visse brancher og faggrupper stadig mødt med forventningen om, hvilket tøj de skal og kan gå i for at fremstå seriøse. Klassiske fordomme kunne være:

- Bygger du hjemmesider og koder, er du ikke typen med lange lyserøde negle og læbestift.

- Som chef og business-ejer går du ikke i blomstrede kjoler og stiletter. 

Tilføj kavalergang og lidt kurver på kroppen; så er det endnu svære at fremstå som en person, der har styr på tingene. I hvert fald i de uskrevne reglers land.

For der er (stadig i 2018) uskrevne regler for, hvordan vi må præsentere vores kroppe for at fremstå professionelle - og man kan ikke undgå at bemærke, at det er de “feminine” beklædnings(og krops)dele, som åbenbart ikke hører til et menneske i en business/tech/arbejdssituation.

dhed.jpg

"Women who present in more traditionally feminine attire can be at risk of having their expertise misidentified/diminished or, worse, receiving unwelcome attention and being harassed." 

- Angelique Weger, senior front-end developer.

Når vi kigger på begrebet femininitet i andre business-sammenhænge, så er det svært at finde traditionelle feminine virkemidler og kvaliteter hos de firmaer, der vil fremstå “seriøse”. Danske Bank bruger mørkeblå farver og skarpe firkantede former. Det samme i Mærsk. I en mødesituation kan en dyb og maskulin stemme tage opmærksomheden i hele rummet, hvorimod en lys og feminin stemme drukner. (Prøv at læse denne interessante New York Times artikel My voice got deeper. Suddenly, people listened, om en transseksuel mands oplevelse af, at hans nye dybe stemme gav ham en fordel i møder på hans arbejdsplads. Her er link)

I BYG DIN BUSINESS har vi helt bevidst valgt en kommunikation, der er feminin - på Instagram, på hjemmesiden, i online-kursuserne og generelt i den måde, som vi formulerer os på. Først og fremmest er det er naturligt for os at kommunikere på den måde. Men vi ser det også som vores egen lille protest. Vi vil insistere på, at vi med feminine valg - om det er de ord vi bruger, de billeder vi poster på Instagram, vores toneleje, vores farvepalette (pastel<3) eller alle vores blomstrede kjoler - kan tages seriøst og lave business. 

 BYG DIN BUSINESS på Instagram

BYG DIN BUSINESS på Instagram

Tilbage til Serena. Nej, tennis og business har ikke særlig meget med hinanden at gøre. Men vi kan ikke undgå at blive inspireret af Serena og hendes insisteren på styrken i sin femininitet. Det synes vi faktisk skal hyldes! Og vi siger aldrig nej til at hylde en sej kvinde - uanset om hun er business-bygger, kassedame eller en verdenskendt tennisstjerne! 

Skærmbillede 2018-08-31 kl. 14.08.50.png