Historien bag

pexels-photo-395132-1.jpeg
 
 

Hvordan startede det hele…

I april 2017, den sidste måned af min deltidsbarsel, købte jeg domænet www.bygdinbusiness.dk. Men tankerne om at hjælpe, særligt kvinder med tech, startede allerede mange år tidligere, i forbindelse med mit speciale som jeg skrev på IT-Universitet i København. Her skrev jeg om kvinder som minoritet i tech-branchen og tog især afsæt i en undersøgelse som viste at kun 20 % af verdens tech-startups er startet af kvinder.  Min konklusion blev, at mange kvinder og unge piger, der står foran at skulle vælge uddannelse, mangler rollemodeller inden for tech-området. Den oplevelse havde jeg også selv da jeg startede som selvstændig webdesigner ved siden af studiet.  

Min første virksomhed, Digitalt Design, opstod i 2014 imens jeg stadig var studerende på IT-Universitetet i København. Jeg var helt lalleglad da jeg havde registreret mit CVR nummer men kendte på det tidspunkt ingen andre selvstændige - dog havde min far været selvstændig landmand i en periode og jeg havde oplevet hans glæde ved at bestemme selv og arbejde med det han var passioneret omkring ❤️🚜

 Pixeleret billede fra mit første hjemmekontor: hjemme på Sofiegårdens kollegie på Christianshavn.

Pixeleret billede fra mit første hjemmekontor: hjemme på Sofiegårdens kollegie på Christianshavn.

Jeg startede stille og roligt op og begyndte at bygge og designe hjemmesider til store og små virksomheder. Jeg havde et par måneder tidligere kodet min første hjemmeside i HTML og CSS og var rimelig meget oppe og køre over hvor nice det var at bygge ting digitalt. Dog havde jeg ingen businessplan og ingen erfaring indenfor iværksætteri eller med det at drive forretning. Men jeg skulle starte et eller andet sted og begyndte egentlig bare med at gå rundt i mit kvarter på Christianshavn for at finde butikker eller andre virksomheder der kunne mangle en hjemmeside. Her opdagede jeg den fineste lille bogbinder Klara K ved kanalen. Klara var også selvstændig og manglede en hjemmeside som hendes digitale visitkort og portfolio til at vise sit smukke håndværk frem. Lidt længere nede af kanalen lå Sofiekælderen der også manglede en ny side og sådan begyndte jeg pludselig at opbygge min egen portfolie over webprojekter. 

Business + baby

Da jeg endelig blev færdig som kandidat fra IT-Universitet i 2014 begyndte jeg at arbejde fuldtid som selvstændig + tjene nok til at kunne leve af det <:-) I 2015 blev jeg gravid og skulle derfor lige gennemskue alle systemets regler omkring at være selvstændig og på barsel. Jeg valgte at holde deltidsbarsel for at holde min web-business kørende på lavt blus. Og på det mere personlige plan fordi det var vigtigt for mig stadig at have tid til at nørde med forskellige projekter og idéer. 

 Jeg kan huske jeg tænkte meget over at rollen som mor let overskyggede alle andre roller jeg havde. Egentlig ikke i mit eget hoved men i måden jeg blev snakket til. Jeg elskede at fortælle om Frida men det var også skørt at opleve at der næsten ikke var rum til andet end babysnak. Feks. hvis jeg var stolt af et eller andet business-relateret, eller havde fået en ny, god idé så var der ikke super meget rum til at snakke om de dele. Under min barsel skrev jeg det her ned i mit eneste, årlige blog-indlæg (jep, meget sløv mor-blogger): 

“Selvom jeg har holdt deltidsbarsel er jeg primært blevet spurgt om baby-ting. Ikke så meget business. Hvad vejer hun nu? Sover hun om natten? Er hun begyndt at få grød. Min internet + iværksætter + lolcat hjerne fylder stadig mindst lige så meget som min amme-hjerne. “

Jeg tænkte lidt at der da måtte være andre end mig der oplevede barsel som en periode med overraskende god kreativ energi (læs: jeg sov også rigtig meget!) - som oplevede et behov for at bruge barslen på lidt andet end babysnak og som samtidig oplevede at det egentlig var svært at finde et rum hvor kreative tanker og idéer passede ind eller kunne dyrkes som barslende mor. 

Måske var det også med nogle af de oplevelser i baghovedet; både fra specialet og fra min barsel, at min hjerne begyndte at summe omkring at det at undervise andre i tech - og bruge tech som værktøj til at få kreative ideér ud i verden.

Når rødtoppen (aka. Frida) sov eller blev passet (Tak mor!;-)) optog jeg materialet det 6 ugers online forløb “BYG DIN BUSINESS - fra idé til web”. Dengang, i startfasen, var Cille Veje også en del af projektet. Med sine seje PR og coaching-skills hjalp hun til med idéudvikling og skulle blandt andet hjælpe med at guide og motivere deltagerne undervejs, give sparring på deres idéer og generelt hjælpe til med at afholde forløbet. Cille måtte dog hoppe ud af BYG DIN BUSINESS af personlige årsager - men jeg er stadig den dag idag glad for at have samarbejdet med hende og taknemmelig for de ting hun har lært mig. 

Jeg valgte at fortsætte på egen hånd men nu var sagen bare den at jeg aldrig rigtig havde prøvet at undervise før eller lave et kursus. Og så var der lige det tvist at det hele skulle foregå online og jeg skulle lave en platform hvor man let og overskueligt kunne følge undervisningen hjemmefra, logge ind som bruger osv.

På det tidspunkt var Frida lige ved at blive et år og jeg stod pludselig dér og skulle igang med at lave et 6 ugers online forløb alene, optage og redigere video, lave opgaveark, downloads og alt i alt skulle jeg kaste mig ud i en masse jeg aldrig havde prøvet før. Jeg pakkede en (stor) taske, tog Frida under armen og opsatte et lille mini-hjemme studie på mine forældres farm på Falster (og brugte btw min mors potteplante holder som hjemmelavet tripod <3) Efter virkelig mange fejloptagelser, trial and error metoden, øl, alt for lidt tid til min familie og arbejde til langt ud på natten havde jeg efter et par ugers arbejde 1.modul i kassen <:-) pjyv. Så manglede jeg blot 5 moduler der skulle optages inden for en måned - samtidig med jeg skulle give feedback og starte første hold af business byggere op. 

Det var en ret fantastisk - og på samme tid udfordrende periode, fordi jeg skulle nå så meget nyt på ret kort tid, men også en virkelig dejlig følelse at formidle alle mine tricks videre til tech og iværksætter interesserede damer - ud fra tanken om at tech-skills giver superkræfter og gør det muligt at føre gode og kreative idéer ud i verden. Det gav så god energi når jeg tænkte på hvor mange andre kurset ville hjælpe og på den måde var jeg stadig top motiveret til at få de sidste moduler i kassen. 

BYG DIN BUSINESS HOLDET IDAG

For ca. et halvt år siden blev Camilla en del af Byg Din Business da jeg havde brug for ekstra hænder - særligt til Instagram. Jeg havde - og har stadig min anden virksomhed Digitalt Design, var stadig forholdsvis ny mor og mærkede at jeg havde brug for flere kræfter på projektet. Efter at have hjulpet med at skabe det visuelle udtryk på Insta foreslog Camilla at gå ind i projektet som partner og the rest i history <3

BYG DIN BUSINESS er et af de projekter jeg er allermest stolt af og nyder allermest at arbejde på. Både fordi det er udfordrende i forhold til alle de nye ting jeg har kastet mig ud i og fordi det er her jeg lærer allermest. Det er, og har været, en stor fornøjelse at se det voksne sig større på blot 1 år og komme i hænderne på flere seje og dejlige personer, som hver især giver det et ekstra touch og skubber det i en ny retning.

Pt. nyder vi at bygge og udvikle på det hele. Prøver ting af, laver fejl, lærer af fejl, finder på nye kurser, bliver endnu størrre Squarespace fans, overvejer at købe en ny mikrofon, bygger websites og er så stolte over at se, hvordan alle vores business byggere får ført deres kreative idéer ud i livet.

Ses derude <3

Kh. Cathrine