4 fordele ved at arbejde langsommere

If you snooze you win må være vores favorit motto. Det kan virke lidt ulogisk, men der er masser af fordele ved bevidst at arbejde langsomt. Når du tager et online forløb hos os, så arbejder vi også ud fra tanken om at langsomt er godt. Derfor er vores hensigt altid at skabe en ramme hvor du kan arbejde i dit eget tempo, oplever stor grad af fleksibilitet, støtte og ingen stress! Nu tid til 4 fordele ved at arbejde langsommere:

Du laver færre fejl
Multitasking giver os den falske forestilling, at vi producerer mere. Men i virkeligheden overstimulerer det hjernen, og vi laver flere fejl. Mono-taskning holder.

Du bliver bedre til at lytte
Når vi speed-kommunikerer, kommer vi let til at tale over eller forbi hinanden i stedet for med hinanden. Når vi kommunikerer langsomt, bliver vi bedre til at lytte. Det forbedrer kommunikationen på arbejdspladsen.

Du bliver mere effektiv og mindre stresset
Når du har travlt, arbejder mange timer og hopper hastigt fra en ufærdig opgave til en anden, bliver du både udmattet, stresset og ineffektiv. Når du tager dig tid til at gøre dig umage, at arbejde fokuseret og holde pauser undervejs, kan din hjerne følge med. Således producerer du færre stresshormoner.

Du får bedre ideer
Vores bedste ideer, vores heureka-øjeblikke kommer bedst, når vi har tid til at vende tingene på hovedet, gå tur med hunden, ligge i en hængekøje eller tage et langt bad. Sjældent, når vi har fuld fart fremad og jonglerer emails og sidder i lange møder samtidig med, at vi har korte deadlines hængende over os.

Kilde:
Langsom Livsstil – Kunsten at få ro på
af Karen Pallisgaard

Forrige
Forrige

3 tips til et rart arbejdsliv med Instagram

Næste
Næste

Kalder alle multipassionerede popcornhjerner!