Jeg har ingen iværksættererfaring og kender intet til at bygge web, designe eller kode. Kan jeg stadig følge online forløbet?

Svar: JA. Vores 6 ugers online forløb er for alle der har lyst til at lære nyt. Hele pointen med forløbet er at det er dit læringsrum, et sted hvor du må fejle, lege og afprøve. Et sted hvor du nørder sammen med andre, men også sammen med os. Og lige præcis derfor er der indbygget ugentlige Q&As og en personlig coachingsamtale på 1,5 time, for at vi hjælpe dig med det du ikke har erfaring med. Vi håber og ønsker blot du vil finde din nysgerrighed frem og har appetit på at skabe dit eget personlige grafiske univers i form af et website eller blog.

Hvilke krav er der til min idé?

Svar: Din idé kan være en helt lille spire eller noget du har tænkt på længe og måske allerede udviklet på. Hvad enten du ønsker at starte din egen blog og skrive om hverdagsting, eller du har dit koncept køreklart og bare mangler website, så er vores online forløb noget for dig. Det er med andre ord stedet hvor du vander din ide og får den til at vokse derfra hvor du står.

Hvordan virker  jeres online forløb og hvordan kommer jeg i gang?

Svar: Du melder dig til via vores tilmeldingsformular, hvor du tager stilling til om du vil betale beløbet samlet eller opdele det i 4 rater. Efter betaling får du dit personlige login tilsendt via email og herfra har du adgang til første modul som er oppe at køre fra 1. September 2017 - efterfølgende får du adgang til et nyt modul hver mandag. Du starter med at se vores velkomstvideo, starter på dine ugentlige opgaver, suger den grafiske inspiration og interviews til dig og går nu i gang med selve forløbet og læner dig ind i din kreativitet og rejse. 

På samme tid melder du dig ind i den lukkede Facebookgruppe. Når du har gennemarbejdet og færdiggjort de tre første øvelser i modul 1 anbefaler vi, at du går til Facebookgruppen og fortæller hvad du har sat dig for at opnå i forløbet og hvad der er dine mål - kort fortalt manifesterer dit mål og siger det højt for andre end dig selv. Du vil få hjælp og feedback og hvis du "sidder fast" så del endelig dine tanker med os og få de andres meninger og råd i gruppen. Sammen er det er vores opgave og hele ideen med Byg din business, at hjælpe & sparre og udvikle med hinanden. 

Hvorfor er alle modulerne ikke tilgængelige når jeg har købt adgang?

Svar: Den største effekt og dermed succes opnås ved at tage små og gennemtænkte skridt, et skridt ad gangen. Derfor får du adgang til et ugentligt modul ad gangen. Vi bruger denne metode for at skabe ro i processen og ro til din refleksion. At skabe sit eget og lære nyt, kræver omtanke og tid, og det skal gøres rigtigt og ordentligt. Og det er grunden til at modulerne offentliggøres 1 efter 1, uge for uge, for at sikre ro og tid til ægte fordybelse uden at blive overvældet af alt indholdet og alt det nye, som du skal tage stilling til. Med vores online forløb ønsker vi at slå en tryg læringsramme om dig og din udvikling.

Hvad er CMS & hvorfor bruger I Squarespace?

Svar: CMS står for Content Management System -altså et system hvor du kan administrere og opdatere indholdet af dit website. Her i vores online forløb arbejder vi i Squarespace der giver de smukkeste resultater, er utrolig brugervenligt og rummer mange designmuligheder, der sikrer at dit website eller din blog kommer til at stå knivskarpt og gør det muligt for dig at skabe et top professionelt produkt. Alle kan lære at bruge Squarespace og det kræver ingen kendskab til kode. Squarespace er også samme system som vi har brugt til at udvikle og designe vores egne websites og sitet som du læser med på lige nu.

Hvad er SEO & Google Adwords?

Svar: SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization – på dansk ”søgeoptimering”, som er et værktøj, du har mulighed for at anvende, såfremt du vil optimere din hjemmesides placering på Google. SEO optimering er optimering af hjemmesidens indhold og opbygning i forhold til Googles algoritmer samt links til andre hjemmesider. SEO er således en teknik, der anvendes med henblik på at give din hjemmeside en bedre placering på Google. 

Du kan skabe synlighed via annoncer målrettet ved hjælp af Google AdWords i forhold til alle, som søger på Google. Google AdWords bliver vist som annoncer, og vil ligge i toppen af side 1 for det søgeord, der bliver søgt på. Det er cirka 30 % af alle søgninger på Google, som fører til et klik på en AdWords annonce. Med hjælp af AdWords har du alle muligheder for at komme før dine konkurrenter, og derved vil der automatisk komme mere trafik på din hjemmeside.

Hvor længe har jeg adgang til jeres online forløb?

Svar: Tænk på dit køb af adgangen til vores forløb som når du køber en bog. Vi som "forfatterne" ejer indholdet, men du ejer bogen og dermed din adgang til produktet. I udgangspunktet sætter vi ingen tidsbegrænsning på og vi kalder det derfor ubegrænset adgang. Materialet er dit personlige, men må ikke bruges i andre sammenhænge såsom til undervisning, oplæg etc. Skulle der imod al forventning ske uforudsete hændelser som vi ikke er herre over, har vi sikret at alt materiale kan downloades og hentes ned i tilfælde af tekniske problemer eller lignende. 

Hvad er det præcis jeg får med jeres 6 ugers online forløb?

Svar: Du får, mentorskab (af os, Cille Veje Vedersø & Cathrine Møller Petersen), nogen at stå til regnskab for og blive inspireret af. Du bliver holdt i hånden fra drøm til handling og står efter forløbet med dit eget firma samt egen hjemmeside & blog - hvis du comitter dig på at følge øvelserne i vores forløb, du tager skridtene selv - vi hjælper dig. Du får ubegrænset adgang til vores kreative og inspirerende Byg din business univers, hvor du kan nørde de forskellige modulers indhold, smukke designs, skrifttyper og billeder i den bedste kvalitet så du kan style dit onlineunivers på den mest professionelle måde. Du får med andre ord alle nødvendige værktøjer, designet til at springe ud i din drøm. Derudover får du en ugentligt fælles live Q&A med os over Facebook, hvor du kan få svar på spørgsmål du måtte have, ugentlige interviews og guide med eksperter og spændende personer som har ændret deres liv og valgt deres drømme, og ikke mindst får du støtte af ligesindede i vores Facebookfællesskab af andre som har valgt at tage hånd om deres drøm og investere i deres liv.

Er der en bindingsperiode?

Svar: Køb af vores online forløb skal ses som et køb af en vare. Når beløbet bliver trukket, så er varen købt og benytter du dig af rate-betalingsmuligheden vi stiller til rådighed, er du bundet til at betale de fire rater. 

Online forløbets værdi?

Svar: Vores 6 ugers online forløb er udviklet ud fra tanken om at skabe det redskab vi selv manglede og havde brug for da vi startede op som selvstændige i 2014. Vi havde en drøm om at skabe vores eget, udrette noget og sige farvel til 8-16 tankegangen. For os har det været en proces at nå dertil hvor vi er idag og denne vil vi gerne dele med dig. Vi ved vores online forløb virker, hvis du selv comitter dig og laver øvelserne. Vores øvelser, redskaber og proces er nemlig den vi selv har opbygget virksomheder på og samme tilgang som vi underviser i på universiteter, konservatorier og andre iværksætterforløb. Vi har lavet dette forløb for at andre kan få gavn af vores erfaringer, viden og bedste værktøjer til at udleve dine drømme.

Er der en garanti?

Svar: Vi kan garantere at den eneste og bedste måde at undgå at nå dine mål og skabe ændringer er ved at gøre ingenting. Ved at blive ved med at gøre det du gør lige nu. Men det er sommetider også det nemmeste, for det at tappe ind i sine drømme kræver handling. Hvis du er træt af at længes og klar til at rykke på drømme, er du kommet det rette sted. (Det er du nok, for ellers ville du nok ikke sidde og læse det du læser nu). Kan vores online forløb hjælpe dig? Ja det kan det helt sikkert, men det er dig der skal finde dit DIY mindset frem sammen med modet, kreativiteten, viljen og lægge arbejdskraften i at skabe din egen indre rejse, produkt og grafiske univers. Intet kommer af sig selv, men vores forløb Byg din business: Fra ide´ til web kan gøre det nemmere, sjovere og hurtigere for dig - og vigtigst af alt sikre at du kommer igang. Tager det første og vigtigste skridt. 

Hvem kontakter jeg hvis jeg støder på tekniske problemer eksempelvis i forbindelse med login i løbet af online forløbet?

Svar: Du kan altid kontakte os på info@bygdinbusiness.dk og vi vil være behjælpelig med dine udfordringer.

Hvad hvis jeg har brug for at tale med jer helt personligt, 1 til 1?

Svar: Som en del af forløbet er der inkluderet en halvanden times personlig coachingsession med os, som foregår hvor vi mødes fysisk eller over facetime. Denne halvanden time er dit rum til at bruge os til det du har brug for hjælp til. Derudover vil vi ved vejs ende give dig feedback på dit produkt og dit website, for at du ved hvad der skal finpudses inden det er flyveklart.